Det Fælles Stamkort servicen (FSK) har har til formål at agere on-demand dokumentkilde for Dokumentdelingsservicen (DDS). En sundhedsfaglig kan foretage en forespørgsel til Dokumentdelingsservicen på, hvilke dokumenter der findes for en person. Dokumentdelingsservicen returnerer en liste over dokumenter, og såfremt der er registreret et stamkort for personen, vil dette være iblandt de dokumenter, der returneres. Herefter kan den sundhedsdaglige kalde Dokumentddelingsservicen og bede om et dokument. Når der bedes om stamkortet, vil DDS kalde FSK for at hente dette, da denne type dokumenter er registreret i DDS som et on-demand dokument. FSK vil herefter kalde et antal underregistre for at hente de data, der skal indgå i det dokumentet:
- CPR-oplysninger slås op ved et kald til CPR Enkeltopslagsservice (SCES). Der hentes herunder navn, adresse, pårørende, egen læge og sygesikringsgruppe.
- Stamkort hentes fra Stamkortregistret (SKR). Disse data omfatter kontaktoplysninger, midlertidige adresser, pårørende, talte sprog samt tandlægeoplysninger.
- Data hentes fra Livstestamenteregistret (LTR). Der undersøges alene, hvorvidt der findes data eller ej.
- Data hentes fra Behandlingstestamenteregistret (BTR). Der undersøges alene, hvorvidt der findes data eller ej.
- Data hentes fra Organdonorregistret (ODR). Der undersøges alene, hvorvidt der findes data eller ej.
Ud fra de hentede data sammensætter FSK et HL7 CDA ClinicalDocument, som returneres via DDS til til den sundhedsfaglige. Alle data fra stamkortet indgår i svaret, men for livstestamente-, behandlingstestamente- og organdonorregistret gælder, at såfremt den sundhedsfaglige vil tilgå de faktiske data fra registrene, skal disse hentes ved et direkte kald til den pågældende registerservice.